Forfatter: Lotte Salling
Illustratører: Flemming B. Jeppesen og Lea Løvberg
Forlag: Forlaget Carlsen
År: 2011

Den pædagogstuderendes konklusion: køn fremstilles mangfoldigt

Bogen er skrevet med udgangspunkt i mytiske figurer som trolde, jætter, nisser m.m., men der optræder også mennesker. Der er også skrevet med udgangspunkt i eventyr stil. Det er enkeltstående historier skrevet på rim. Historierne tager udgangspunkt i “gamle dage”

Eksempler på kønnede koder i teksten: Den gyldne kvinde kan siges at fremstå klart, med detaljeret afbildning af hendes nøgne krop. Hertil er der to, maskuline kæmpe jætter der kæmper for at få hendes. Her besidder manden dominansen  som kæmper om kvinden, som er blottet.

Mandlige arbejdere, fysisk arbejde med mandligt farvede tøj (blåfarvede (bluecolor)). Manden jager troldene, den dominerende mand, der jager. Bondemand og kone, traditionel og typisk afbildning. Herimod er det som går imod denne traditionelle diskurs, en dygtig, ung kvinde som knoklede hårdt – går imod den heteronormative matrice – da det her er kvinden der pådrager sig den maskuline rolle som egenrådig og fysisk stærk.

Mandlige bonde der snyder – kvinden er den omsorgsfulde og som er i kontakt med de emotionelle registre, hvorimod manden er pragmatiker.

Troldemor kan puste med pusterør og er mandhaftig i sin fremtoning, og pigen hun skyder bliver student og har også maskulin fremtoning. Det er en mand der ror og kvinden der sidder og lader sig betage.

Denne bog mangfoldiggør den traditionelle kønsforestilling og opløser heteronormativiteten og ikke mindst den heteroseksuelle matrice er en passage i bogen hvor en kvinde køber i gård. Diskursen i denne fortælling bryder netop med denne normative forestilling om køn og hvilken rolle det medfører; “Men gården blev købt af en dygtig, ung kvinde, som knoklede hårdt, både ude og inde.”

Diskursen taler ind i en hårdt arbejdende rolle som er egenrådig og uafhængig. Man kan antage, at under en heterocentrisk kultur ville dette være manden, men her ser vi en kvinde i denne position. Ligeledes er billedsiden med til at danne et mangfoldigt blik på hvorledes køn kan erkendes: Hendes afbildning er stadig bærende feminin med sin kropsbygning, men i en kontekst hvor manden traditionelt vist har været i hendes position. Så ved at en kvinde nu står, hvor “manden” før stod, gør at formidlingen omkring køns positionering blødes op og derved mangfoldiggøres.

Pædagogstuderende ved University College Sjælland