Forfatter: Nielsen Ida Bjørn
Illustratør: Inge Iversen
Forlag: Forlaget Vistoft
År: 2012
☺Den pædagogstuderendes konklusion: køn fremstilles mangfoldigt
Bogen er fuld af sjove, rimede historier i et moderne sprog. Den kan læses eller lyttes til på den cd der hører med. Der er mange flotte farver, en del både mennesker og dyr. Den er opdelt i forskellige rim, ikke en lang historie. Eksempler på kønnede koder fra bogen:
- Dragen: Barnet der giver dragen ild er tegnet unisex, med hvid natskjorte, halvlangt strittende rødt hår, ikke bange for dragen. Vi har her lov til selv at vurdere om det er en dreng eller en pige.
- Prut: Både mændene og kvinderne er skildret med bare numser, traditionelt er det ofte kvinder der er afbilledet letpåklædte.
- Rimerier: Det er drenge der slår ruden itu for at hjælpe deres fars forretning, det er en aktiv handling der tillægges drenge.
- Stjernerne: Pigen der åbner døren for stjernen siger: Jeg vil faktisk meget gerne lege med en lille stjerne, der er glad for børn” (og altså ikke kun piger).
- Trolde: Pigen, der ikke er bange for trolden er afbilledet med fletninger og kjole, men samtidigt med et maskulint kropssprog.
- Trusser: Faren giver moderen gaver, hun er i kjole og vasker tøj. Pigen i kjole leger med dukker. Typisk maskuline og feminine koder.
- Tudesøren: Søren er en dreng, han græder voldsomt – en feminin kode? Han bliver sendt på en øde ø, hvor han ikke generer nogen – ville det ske for en pige?
Overordnet er der både traditionelle kønnede koder, men også steder hvor det er mere mangfoldigt og hvor der er lagt op til at man selv kan vælge hvordan man vil identificere sig med det.
Pædagogstuderende ved University College Sjælland
