Forfatter: Sebastian Klein
Illustratør: Jarl Egeberg
Forlag: Politikens forlag
År: 2011
☺Den pædagogstuderendes konklusion: køn fremstilles mangfoldigt
Farverig bog med masser af “fart” i billederne. Der er flere italesættelser af lidt “frække, pinlige ting” som lort, tisse i bukserne, kaste op, være fuld, bare numser og enkelte bandeord. De fleste hovedroller er dyr, men af forskellige køn. Det er forskellige afsluttede rim og ikke en lang historie, dog går nogle af personerne/dyrene igen. Dyrene er fremstillet med menneskelige træk.
De kvinder og dyre-piger, der er med, er skildret meget forskelligt, fra eskimokvinde som dræber sæler og klimaminister, der forsøger at løse klimaproblemer til “trusse-flashende” ræv der ønsker at komme med bussen. Politibetjenten i fængslet er en mand.
På et af billederne er en fest, hvor hanner og hunner er lige vilde med at danse og kysse, men det er kun hannerne der ser ud til at drikke, både Hugo og løve hannen får problemer fordi de drikker. Det er Silke, der synes Brian er for støjende, og gorilla hannen der smider han ud af festen, altså er Silke den ordentlige pige og Brian der er en stærk han. På et andet dansebillede er der stor forskel på illustrationen af han og hun. Hankatten står kun med sin katte pels, aktivt og klar i dansen, hunkatten er pyntet, klædt i bh og nederdel og med hovedet på skrå, pigerne er altså generelt mere pyntede end drengene.
Der er mange både feminine og maskuline koder, og de er placeret på de respektive køn, dog er der i rollerne, især de feminine større bredde på, altså både maskuline og feminine. De feminine koder sidder meget i det ydre, altså tøj m.v. er stereotype, men de roller de er fremstillet i er mangfoldige i bogen.
Pædagogstuderende ved University College Sjælland
