Forfatter: Janus Kodal
Illustratør: Otto Dickmeiss
Forlag: Carlsen forlag
År: 2013

Den pædagogstuderendes konklusion: køn fremstilles traditionelt/normativt

Bogen handler om en hemmelig pige der skal ankomme og om en masse kongelige mennesker, der forbereder at hun skal ankomme. Det er en fortælling hvor karaktererne er kongelige, derfor er der en generel gennemklang af det normative kønnede, da kongen er mand, prinsessen er pige etc. Blomsterne (besjælede) er af feminine koder. Dronningen er understøttende for kongen, som har brug for hjælp til husholdning (lopper).

Bogen opererer inden for den heteronormative matrice. Patriarkalsk system fra kongen som den styrende magt -> hen til dronningen som understøtter og er behjælpelig hos kongen.
Alt sammen for at kongen kan få prinsessen hjem. Prinsessen her har en passiv rolle – modsat en egenrådig pige.

Der er massivt mange feminine koder i både billeder og tekst. Både forfatter og illustrator er mænd! Lukkede øjne, bukkede hoveder, strittende fingre, bløde former og mange snirkler.
Både drenge, mænd og piger, kvinder er illustreret med feminine koder. Det handler om en pige og blomster og udklædning, og om lusemiddel – et til drengelus og et til pigelus.

Historien og rollerne (patriarkalske) er normative ift. det feminine og det maskuline, til gengæld er illustrationerne udpræget feminine, hvor disse koder også er distribueret til mændene. Illustrationerne taler til piger og de roller der blíver præsenteret er normative. Historien handler om en konge der har magten (patriarkalsk) og en dronning der er underlagt ham og som assisterer ham. Det vil sige en klar fordeling af hovedrolle og birolle. VI kan se, med udgangspunkt på historiens implicitte faktorer, at heteronormativiteten til stadighed eksisterer i denne historie. Hvis man anskuer bogen ville man hurtigt bemærker hvorledes illustrationerne i overvejende grad kunne har at gøre med feminine kønskoder – selv kongen illustreres meget feminint.

Dette kunne give antydning til, at tolke bogen som et brud på det heteronormative syn på køn. Det bagvedliggende er så i midlertidig – trods overvægten af femininiteten i fortælling -, at det patriarkalske hierarki som kulturel struktur fremstilles implicit som gyldig og helt uden for betvivlel.

Pædagogstuderende ved University College Sjælland