Forfatter: Sigurd Barrett
Illustratør: Jeanette Brandt
Forlag: Politikens forlag
År: 2011

☺Den pædagogstuderendes konklusion: køn fremstilles mangfoldigt

Bogen er lavet som enkeltstående historier der rimer, og ikke en lang historie. Den er en alfabetbog hvor der rimes til hvert bogstav i alfabetet. Der er mange både dyr og mennesker som hovedpersonerne.

Eksempler på kønnede koder i teksten:

  • De to aber er tydeligt af to forskellige køn. Hunaben er underlagt hanaben.
  • Markant victoriansk feminin kvinde.
  • Mandlige banditter – drak bitter.
  • Kvinden var helten – strid mod det normative.
  • Sensuel pige/kvinde forfører dreng – hvorved hun snyder ham, er det normativt eller ej?. Deres manifestering er typisk kønnede, men deres interaktion og deres virken kan der sås tvivl omkring.
  • Dansende piger – fremstilles ligeledes feminine – hertil en dansende dreng – men doven.
  • En kvindelige og elegant elefant – forbinder noget feminint med noget som oftest associeres med mastodontisk. Som dertil spiller elguitar.
  • Ved dyrs tildelelse af køn kan noget som en blomst i håret, eller lange øjenvipper være nok til at fremtone kønnet. Dertil også et navn.
  • Queeny Qvist – arbejde både i udseende og navn mod det normative, der er mange maskuline koder på hende som kvinde.

De fleste steder fremtræder køn traditionelt / normativt både i illustrationer og sprogbrug. Mændene og kvinderne er til at kende på tøj, hår og attributter, men de har ikke alle steder stereotype roller, både mænd og kvinder har aktive roller.

Pædagogstuderende ved University College Sjælland